Leg med lektier

Det skal være slut med at surmule over matematik og dansk - måden, vi laver lektier på skal forbedres, så det bliver sjovt at forberede sig til morgendagens skoletime. Flere nye tiltag er allerede i gang
 
Tekst: Heidi Pedersen
Foto: Thomas Borberg/Polfoto
 
Øv, skal jeg nu lave lektier igen? Sådan har de fleste børn og unge nok tænkt, når det gælder hjemmearbejde. Lektier er for mange forbundet med pligt, stress og ikke mindst dårlig samvittighed. Men sådan skal det helst ikke være. Tværtimod skal eleverne glæde sig til at øve staveord og regnestykker, lyder det fra eksperterne. De ser nemlig gerne, at vi indretter lektielæsningen, så den ikke fjerner glæden ved at lære, men tilskynder til at lære mere.
Allerede nu er der flere tiltag sat i gang for at forbedre den nuværende måde, børn laver lektier på i dag. Blandt andet har flere skoler indført lektiecaféer, der kører forsøg med heldagsskoler, og nogle kommuner tilbyder forældrekurser i lektielæsning. Som den eneste herhjemme har ph.d.-stipendiat Flemming B. Olsen fra Syddansk Universitet forsket i effekten af lektier, og han efterlyser en debat om den måde, lærere giver lektier på i dag.
- Den altdominerende form at give hjemmearbejde på i dag er ved at give dem kollektivt. Efter min mening er lektier alt for uvarierede og afspejler det gamle industrisamfunds mål med skolen - altså en form for disciplinering, hvor eleverne får bestemte arbejdsrutiner og bevæger sig i den samme retning. I stedet burde man måske overveje, om lærerne ikke skulle se mere på den enkelte elevs behov og tage højde for forskellige intelligenser og udvikling, siger Flemming B. Olsen.
Han har blandt andet påvist, at der ikke er nogen egentlig dokumentation for, om lektier i deres nuværende form overhovedet har en positiv effekt.
- Det, vi med sikkerhed ved, er, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem tidsforbruget til lektiearbejdet og den karakter, eleverne får. Forældrenes uddannelse har langt større betydning for, hvordan de klarer sig, siger han og tilføjer, at han dog alligevel ikke mener, at lektierne skal droppes fuldstændigt.
 
Kun til dig
På Møgeltønder Skole i Tønder arbejder 49-årige Mette Jacobsen som folkeskolelærer. Hun har været lærer i 20 år og underviser blandt andet en 2. klasse i dansk. Hun er ikke bange for at forskelsbehandle eleverne, og derfor laver hun ofte individuelle aftaler med dem om, hvad de skal lave til næste dag.
- Børnene skal ikke føle, at de ikke kan overkomme det, de får for. Jeg gør meget ud af at fortælle dem, at man ikke er et bedre menneske, blot fordi man laver sit skolearbejde hurtigere, siger Mette Jacobsen.
Hun mener, at lektier er nødvendige for, at eleverne får noget ud af undervisningen. Hun kan slet ikke forestille sig, hvordan de skal nå lære stoffet, når den tid, der er til rådighed i skolen, ikke er nok til at få det hele på plads.
- For eksempel er den træning, børnene får i at læse hjemme i ti minutter med mor eller far, guld værd, siger hun.
Ved at undervise på denne måde bliver lektierne ikke en kamp for børnene, og de oplever ikke lige så mange nederlag, fordi de får den mængde lektier, de kan klare. Og dermed bliver børnene ikke trætte af skolen, forklarer Mette Jacobsen.
 
En lang dag
Problemet med lektielæsning kan være, at mange forældre ikke kan eller har tid nok til at hjælpe de små med hjemmearbejdet. Det risikerer at blive en byrde for børn og ikke mindst forældre, når der skal forberedes til næste dag. Men ifølge professor Niels Egelund, der er institutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet, kan det problem løses ved at oprette heldagsskoler. Danmark har den tredje korteste skoledag i verden, og derfor ville børnene ikke tage skade af at blive undervist fra otte til 16 hver dag.
- En heldagsskole ville være en stor hjælp for de elever, hvis forældre ikke kan hjælpe dem med lektierne, fordi børnene ville have fri, når de kom hjem, siger Niels Egelund.
Han ser den overindlæring, som eleverne opnår ved lektielæsning, som afgørende for, at børnene bliver klogere. Men så længe der fra politisk hold ikke er vilje til at forlænge skoledagen, er lektier nødt til at være obligatoriske.
I øjeblikket kører der forsøg med heldagsskoler i Odense, Århus og Høje Taastrup. Der er endnu ikke foretaget en endelig evaluering af projekterne, så det er endnu svært at sige noget endeligt om, hvorvidt heldagsskoler kunne være et godt alternativ til den kedsommelige lektielæsning.
 
Hjernegymnastik
Når der ikke tidligere er blevet sat spørgsmålstegn ved den måde, folkeskolelærere giver lektier på i dag, skyldes det ifølge Flemming B. Olsen, at hjemmearbejde er en indgroet del af skolen. Der er tradition for, at man laver lektier i den danske skole, og det kan være vanskeligt at gøre op med. Det er noget, som skal ske over tid og udvikles eller erstattes med noget andet, forklarer han.
- Det skal helst være noget, de kan se en mening med. I stedet for bare at sige, at man skal læse fra side 1 til side 25, skal det sættes ind i en sammenhæng. For eksempel viser det sig, at eleverne prioriterer gruppe- og projektarbejde højere end lektier til klasseundervisning, fordi de føler et større ansvar over for hinanden, siger Flemming B. Olsen.
Han ser dog ikke kun den nuværende lektieform som udelukkende negativ, da den også kan sørge for, at eleven lærer at fordybe sig og blive selvstændig. Derudover kan hjemmearbejde være med til at skabe en dialog mellem skole og hjem, så mor og far kan følge med i, hvad Søren har for af lektier. Men for at eleven ikke laver lektier for lærerens skyld, men for sin egen, skal der i endnu højere grad end nu differentieres i undervisningen, forklarer han.
I Skole og Samfund ser man positivt på, at der nu kommer en debat omkring den måde, vi giver lektier på i folkeskolen. Her synes man, det er vigtigt at fastholde hjemmearbejdet, for ligesom man træner fodbold, er det vigtigt at træne hjernen, lyder det fra forældreorganisationen.
 
Indsats er i gang
I de senere år er der dog kommet flere tiltag, som forsøger at gøre op med den traditionelle lektielæsning. Mange skoler har indført lektiecaféer, og nogle kommuner tilbyder kurser til forældrene, så de bedre kan få styr på gloser og regnestykker, når de skal hjælpe til med hjemmearbejdet. På den måde kan man måske komme den sociale ulighed til livs, fordi eleverne i stedet kan bruge de uddannede lærere i lektiecafeen, eller fordi de har fået en bedre rustet mor eller far, efter de voksne igen har sat sig på skolebænken. Netop lektiecaféer er et af de tiltag, som regeringen anbefaler kommunerne at satse på i fremtiden for at nå målet om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.
Det er dog ikke alle, der er udelt begejstrede for hverken lektiecaféer eller heldagsskoler. Lektor ved Ålborg Universitet, Johannes Andersen, mener, at vi glemmer at tænke på børnenes fritid.
- Leg kan også være med til at overvinde sociale forskelle, for der bliver barnet ikke nødvendigvis konfronteret med, at det er svagt. Men det bliver det, hvis han eller hun også skal til at lave lektier i fritiden, siger Johannes Andersen.
På Møgeltønder Skolen fortsætter man ufortrødent den differentierede undervisning. Endnu har Mette Jacobsen ikke oplevet, at børnene i anden klasse brokker sig over lektierne. Det er kun dem i sjette, hvor teenage-alderen så småt nærmer sig.
 
***
 
Lektielæsning
 
Ph.d.-stipendiat Flemming B. Olsen ved Syddansk Universitet foretog i 2005 en undersøglse af effekten af lektier. Nogle af de vigtigste pointer var blandt andet:
- De kollektive læselektier er den dominerende lektietype.
- Læselektier efter lærebøger er helt dominerende.
- Sjældent forekommer andre lektietyper.
 
Med udgangspunkt i undersøgelsen har han udformet nogle retningslinjer til lærere, som de kan bruge til at undervise ud fra:
- Hvad skal eleverne lære ved at arbejde med lektien?
- Bliver lektien anvendt som planlagt?
- Er der taget højde for forskellige elevtyper?
- Kan eleverne udvikle kompetencer på en anden måde?
- Har lektierne rutinepræg? Har eleverne selv indflydelse?
- Hvordan modarbejder man den stykvise lektielæsning uden overblik?
(Prøver, tests, fremlæggelser, mind-mapping)
 
Kilde: ”Har du lavet dine lektier i dag?”

skrevet d.19 Oct, 2007

Seneste Samfund

Da kvinder og fattigfolk fik stemmeret

I år er det 100 år siden, danske kvinder gik gennem København for at fejre, at de var blevet fuldgyldige borgere med ret til at stemme og stille op til valg til Rigsdagen. Indtil 1915 var demokratiet nemlig kun for en lille gruppe velstillede mænd

skrevet d.16 Jan, 2015

Farvel til Muren

Man vidste godt, at systemet i DDR vaklede, men at det ville kollapse så hurtigt, var der ingen, der havde forestillet sig. En ny dokumentarfilm viser, at en stor del af æren tilfalder den daværende ungarske ministerpræsident, der som den første besluttede sig for at flå jerntæppet ned

skrevet d.07 Nov, 2014

Sammen i lyst og i nød

Feature: Dronning Anne-Marie og kong Konstantin er efter et langt liv i landflygtighed endelig vendt hjem til Grækenland, hvor de den 18. september kan fejre guldbryllup

skrevet d.11 Sep, 2014

Hvad skal vi bruge Første Verdenskrig til?

Det er 100 år siden, og danskerne var ikke så meget med. Men lige som resten af klodens befolkning er vi i dag dybt prægede af »den store krig« eller »urkatastrofen«, som historikerne kalder den. Nogle mener, vi slet ikke er kommet os endnu

skrevet d.19 Jun, 2014

Gå til arkivet