Tag en lille pille

Stadig flere danskere - fra børn til helt gamle - får medicin, der skal rette op på kemien i deres hjerner, så de ikke føler depression, rastløshed eller angst. Men måske er vi på afveje, advarer både hjerneforskere og psykologer. I stedet for at ændre på det, der gør os triste eller bange, og vokse af kriserne, risikerer vi at komme til at leve et liv på overfladen
 
Tekst: Berit Holbek Jensen
Foto: Ole Buntzen/Polfoto
 
Er depression en sygdom i hjernen? Er rastløshed? Svaret er ja, hvis man spørger medicinalbranchen. Siden midten af 90'erne, hvor SSRI-præparaterne - de såkaldte lykkepiller - blev opfundet, har markedet for psykofarmaka kun været voksende, og alene i Danmark indtager hundredtusindvis af mennesker dagligt medicin, som kan regulere deres følelser. Det er imidlertid ikke alle, der ser med begejstring på de mængder af beroligende piller, lægerne udskriver. Fra Københavns Universitet advarer psykolog Peter La Cour mod, at folk, der befinder sig i naturlige livskriser, sættes i behandling med medicin, de risikerer at blive afhængige af resten af livet.
- En masse af dem, der spiser SSRI-præparater, har slet ikke brug for det. Det er en glidebane, der ikke er styr på, siger han.
Peter La Cour, der er post.doc. på Institut for Folkesundhedsvidenskab, har blandt andet beskæftiget sig med depressionsdiagnostik, og han mener, depression, som før i tiden var en mere sjælden diagnose, i dag er blevet et modeord.
- Ved udgangen af 2006 var 385.000 mennesker i behandling med SSRI-præparater, men den gruppe, der for alvor lider af depression, er sandsynligvis under 200.000. Resten befinder sig i et gråzoneland, hvor de slås med nogle udefrakommende omstændigheder som for eksempel skilsmisse, sorg eller arbejdsløshed. Det vil sige, at man medicinerer sociale problemer.
 
Serotonin og synapser
Det er ikke kun lykkepiller, folk spiser mere af. Betablokkere er efterhånden almindeligt mod eksamensangst, potensmidler er blevet en del af selv unge mænds nødapotek, og stadig flere urolige børn får tilbudt amfetaminpillerne Ritalin. Alle sammen er det midler, som er beregnet til at regulere den kemiske balance i hjernen. Men hvis man kun fokuserer på hjernen - og ikke på de omstændigheder i folks miljø eller personlige baggrund, som påvirker dem - risikerer man at gøre folk en bjørnetjeneste, mener Peter La Cour.
- Medicinalindustrien og dele af hjerneforskningen og psykiatrien er i gang med at primitivisere mennesket. De siger, at depression er en sygdom, som skyldes, at man mangler serotonin i hjernens synapser, og de sammenligner det med en sukkersygepatient, der ikke selv kan producere insulin. Men sådan kan man ikke stille det op. Når man taler om lidelser i hjernen, må man skelne skarpt mellem de klare hjernefejl, der kan ses og måles, som for eksempel svulster og blodpropper, og så det, vi kan registrere som udsving i hjernens aktivitet. Nogle af os har en biologi, der gør os mere sårbare over for belastende påvirkninger. Men at bilde folk ind, at deres krise skyldes en sygdom i hjernen, er ikke alene en løgn, men også en barnagtiggørelse af Danmarks befolkning.
- Modgang i livet er en betingelse for vækst og udvikling, og det skal man ikke nødvendigvis have medicin imod. Så får vi et meget overfladisk samfund uden indhold og visdom.
 
En god historie
Hjerneforsker Andreas Roepstorff fra Århus Universitet forstår godt Peter La Cours bekymring.
- Tidens store stærke fortælling handler om hjernen. Hvor man i 70'erne satte ”social-” foran alting, så taler man i dag nærmest udelukkende om neuropsykologi, neurofilosofi, neuroæstetik, neuroøkonomi og så videre. Der har jo været en eksplosion inden for vores viden om hjernen - blandt andet på grund af nye scannings-teknikker.
I Andreas Roepstorffs øjne er det en positiv revolution, at videnskaben har bevæget sig væk fra at forklare alt med gener.
- Hvis vi kun var styret af gener, var alt jo forudbestemt. Men det, vi har opdaget, er, at hjernen, som man før troede var statisk, faktisk er plastisk og forandrer sig. Det er enormt interessant, men midt i vores alle sammens optagethed af hjernen er der en fare for, at de sociale, politiske, økonomiske og kulturelle forhold, der også har indflydelse på os, bliver skrevet ud af historien. Du ER jo ikke bare din hjerne. Du er også dine venner, din familie, dine relationer og dine erfaringer. Alt det sætter sig spor i hjernen.
Andres Roepstorff er blandt andet betænkelig over for den trend, der betyder, at ”uartige” børn udstyres med damp-diagnoser, der forklares som en medfødt hjerneskade. Skaden kan ikke ses eller måles. Man slutter sig til, at den nok er der, ud fra hvordan barnet opfører sig, og sætter så ind med medicin mod den kemiske ubalance, sygdommen angiveligt forårsager i hjernen.
- Men så simpelt må man ikke betragte det. En ubalance i hjernen hænger sammen med, hvad folk udsættes for, og hvad de har med sig.
 
Usund ensretning
Andreas Roepstorff understreger, at samtidig med, at man i dag kan afdække en masse fælles træk ved hjerner, så ved man faktisk uendeligt lidt om forskellene. Derfor advarer han mod, at børn eller voksne, som opfører sig anderledes end flertallet, pr. automatik betragtes som nogle, der nok har en eller anden fejl i hjernen og burde have noget medicin.
- Blot fordi, noget kan registreres i hjernen, betyder det ikke, at det ikke kan ændre sig. Vi ved for eksempel, at uddannelse og undervisning rykker rigtigt meget. Set i forhold til det er kemiske stoffers effekt minimal og desuden meget ufokuseret, siger Andreas Roepstorff.
Han henviser til, at man i USA og England i stigende grad oplever en kritik af de nye ”hjerne-diagnoser” og ikke mindst brugen af psykofarmaka. I stedet bevæger forskningen sig i retning af at studere virkningen i hjernen af blandt andet sociale tiltag, kognitiv samtale-terapi og den psykologiske meditationsform Mindfulness.
- Det er desuden vigtigt at understrege, at debatten om hjerner og kemi ikke kun tilhører eksperterne. Vi må alle sammen forholde os til spørgsmål om normalitet, om rummelighed og om ressourcer, siger Andreas Roepstorff.
Også psykolog Peter La Cour efterlyser mere offentlig debat i forhold til, hvilket samfund vi ønsker.
- Skal vi alle rende rundt og være stærkt kemisk - og kirurgisk - forbedrede mennesker? Hvornår er nok nok? spørger han.
 
SSRI i drikkevandet
Også landets psykiatere ser i dag med bekymring på anvendelsen af ikke mindst SSRI-præparaterne. Ganske vist mener formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Poul Videbeck fra Psykiatrisk Hospital i Århus, at flere alvorligt deprimerede mennesker burde i behandling. Men samtidig er han enig med Peter La Cour i, at en stor gruppe af dem, der får medicin, kunne have kommet sig lige så godt af sig selv. Og at langt flere foruden medicin burde tilbydes blandt andet samtale-terapi.
- Man har vidst de sidste fem-ti år, at medicin mod depression ikke må stå alene, men det gør det alligevel i mange tilfælde. Vi støtter, at de praktiserende læger får mulighed for at henvise patienter til kognitive psykologer. Men også i de seneste forhandlinger om sundhedsbudgetterne druknede kravet fuldstændig. Der er afsat sølle 20 millioner kroner, og det forslår overhovedet ikke, siger Poul Videbeck.
Han forklarer, at det i dag er dokumenteret - blandt andet via talrige hjernescanninger - at samtale-terapi rent faktisk ændrer på kemien i hjernen. Der sker blandt andet meget store forandringer i serotonin-indholdet, siger Poul Videbeck, som afviser, at psykiatere generelt tror mest på at give folk med psykiske problemer piller.
- Selv om vi ikke synes, det er godt nok at sige, at det hele er samfundets skyld, så betyder det ikke, at vi bare går ind for at putte SSRI i drikkevandet og så køre hjem og spille golf. At kalde psykiske lidelser for hjernesygdomme er indlysende forkert. Nogle mennesker er født med en sårbarhed, som gør dem mere følsomme end andre over for eksempel stress. Men den kemiske ubalance i hjernen kommer ikke af sig selv. Den skyldes de påvirkninger, vi udsættes for.

skrevet d.25 Jun, 2007

Seneste Samfund

Hvad skal vi bruge Første Verdenskrig til?

Det er 100 år siden, og danskerne var ikke så meget med. Men lige som resten af klodens befolkning er vi i dag dybt prægede af »den store krig« eller »urkatastrofen«, som historikerne kalder den. Nogle mener, vi slet ikke er kommet os endnu

skrevet d.19 Jun, 2014

Tag godt imod polakkerne

Det kan ikke betale sig at gå og hade østarbejderne, for det er ikke dem, der er skyld i, at danskere presses ned i løn. - Vend i stedet blikket mod himlen, hvor aktionærerne suser rundt i deres private jetfly, siger jord- og betonarbejder - og bestsellerforfatter - Jakob Mathiassen, der kalder til fornyet »klassekamp« på tværs af nationaliteter

skrevet d.14 Mar, 2014

Flere får læsekurser i arbejdstiden

Virksomheder tager fat, hvor skolen gav op

skrevet d.01 Jan, 2014

Bogstaver bider ikke

Det kan være en stor overvindelse at sætte sig på skolebænken som voksen, hvis penalhuset er fuldt af nederlag. Men med chefen i ryggen, skræddersyet undervisning og ny, smart teknologi går det alligevel - og det går godt, viser erfaringerne

skrevet d.01 Jan, 2014

Gå til arkivet