Velkommen i laboratoriet

Kæmpevindmøller 3: Vindmøller får lov til at larme langt mere end anden industri, selv om de danske myndigheder reelt ikke ved, om støjen er skadelig for de mennesker, der skal leve med den. Forskere og læger vil have skrappere støjgrænser og mere dokumentation


Tekst: Berit Holbek Jensen
Foto: Carsten Lauridsen


Som sagte tale. Eller stille summen fra en moderne opvaskemaskine. Mere kan en vindmølle ikke komme til at støje ovre hos den nærmeste nabo, og det er vel at mærke UDEN for huset. Ergo er det næppe vindmøllerne, der ødelægger folks nattesøvn.

Sådan lyder svaret igen og igen fra sundheds- og miljømyndighederne, når borgere hævder, at de er blevet syge af at bo tæt på de nye, store møller, som skyder op over hele landet.

Forskere fra Aalborg Universitet mener imidlertid, at vindmøllerne støjer langt mere, end der gives indtryk af. Lektor Christian Sejer Pedersen, Institut for Elektroniske Systemer, forklarer:

- Den officielle grænse for vindmøller og anden industri i det åbne land ligger på 44 decibel. Men industrien skal skrue ned til 35 decibel aften, nat og weekend - det skal møllerne ikke. De må faktisk larme MERE om natten, eftersom de ikke dæmpes, selv om baggrundslydene mindskes, når vinden nede ved jorden lægger sig i nattetimerne, forklarer Christian Sejer Pedersen.

- Dertil kommer, at larm fra vindmøller ikke som anden støj måles hos naboerne, men nær møllen, hvorefter der beregnes et teoretisk støjniveau. Det giver ikke nødvendigvis et reelt billede af situationen ude hos den enkelte borger, siger Christian Sejer Pedersen.


På natbølgelængde

Et andet - og måske mere alvorligt - problem er, ifølge forskerne, at vindmøllelarm opleves mere generende end andre støjkilder. Det kan skyldes, at en større del af dét, man hører, er lavfrekvent lyd, der minder om den dybe brummen fra en lastbil i tomgang, forklarer Christian Sejer Pedersen.

- Lave frekvenser har længere bølgelængde og trænger nemmere ind i folks huse, så de risikerer at blive forstyrret om natten - selv, hvis de har lukkede vinduer, siger han.

Ifølge Christian Sejer Pedersen udsender vindmøller på over 2 MW så meget lavfrekvent støj, at det under de rette vejrforhold sagtens kan høres hos dem, der bor nærmest. En del af det er for eksempel lyde fra gear og vinger, og den støj kan være årsag til, at vindmøllenaboer sover dårligere.

- Måske forstyrres de i at komme ned i de dybe søvnstadier, siger Christian Sejer Pedersen.

Han og to andre medarbejdere på Aalborg Universitet, professor Henrik Møller og civilingeniør Steffen Pedersen, har flere gange opfordret miljømyndighederne til at sætte maksimumgrænsen for vindmøllestøj til 35 decibel, men indtil videre er det ikke lykkedes.

- Ligegyldigt hvor mange fakta, vi kommer med, så bliver vi kategorisk afvist, siger Christian Sejer Pedersen, som mener, det kan skyldes, at en grænse på 35 decibel vil gøre det vanskeligt at stille landvindmøller op, eftersom de så skal stå meget længere væk fra naboerne.

- Jo større møllerne bliver, jo sværere er de at lyddæmpe. Ellers var det jo nok sket, siger han.


Et fuldskalaforsøg

Vindmølleindustrien kæmper hårdt mod skrappere støjgrænser. Da daværende miljøminister Karen Ellemann (V) i 2011 foreslog en 20-decibelsgrænse for lavfrekvent møllestøj, skrev koncerndirektør i Vestas, Ditlev Engel, til ministeren, at »I et lille land som Danmark vil dette for et betydeligt antal projekter betyde at de ikke kan realiseres."

Han understregede, at det kunne ramme Vestas' internationale salg og koste danske arbejdspladser og fortsatte: »Danmark har en rolle som foregangsland og som fuldskalalaboratorium (...) Vi frygter således (...) at de foreslåede danske regler for lavfrekvent støj fra vindmøller skal brede sig til andre vindmarkeder ..."

20-decibelgrænsen for lavfrekvent støj BLEV vedtaget, men ifølge forskerne fra Aalborg med så mange krumspring fra miljømyndighedernes side, at der heller ikke hér er tale om et maksimum, borgerne kan stole på. Støjen skal nemlig fortsat ikke måles hjemme ved naboen, men beregnes ved hjælp af modeller, som forskerne mener er fejlagtige. Derfor kan den lavfrekvente støj reelt være betydeligt højere.

- Et forsigtig bud er 5 decibel, og det lyder måske ikke af meget, men selv små niveauforskelle høres ret kraftigt, og en stigning på 5 decibel vil i dette tilfælde føles, som om støjen bliver dobbelt så høj. I slemme tilfælde vil man dog se overskridelser, der kan ligge på helt op til 10 decibel, siger Christian Sejer Pedersen.


Hvor er lægerne?

Det er ikke kun lydeksperterne, der er bekymrede over de store vindmøller. Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) har flere gange anbefalet, at den samlede støjgrænse sættes ned til 35 decibel, og at de sundhedsfaglige konsekvenser af at introducere flere tusind vindmøller i Danmark undersøges.

- Det er et problem, at vi ikke ved nok om sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbred. Der er lavet meget lidt reel forskning, siger DASAM's formand, speciallæge i arbejdsmedicin Vivi Schlünssen fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

- Der er gode pointer i at satse på vindenergi i Danmark, men jeg synes, det er gået lidt stærkt.

Hun henviser til forskning, der konkluderer, at mellem 10 og 40 procent af møllenaboer føler sig generet - eller meget generet - af støjen, og at tallet stiger kraftigt, når lyden kommer over 35 decibel. Andre studier slår fast, at det at bo tæt på en vindmølle påvirker søvnkvaliteten, og at man ikke kan udelukke effekter på hjertekar-systemet ved langvarig udsættelse for vindmøllestøj.

- I DASAM mener vi, det er uacceptabelt, at man i et land som Danmark introducerer teknologi, som så mange får gener af, uden at der er lavet en regulær sundhedsfaglig vurdering af risikoen. Men vores tilbud om at lave en sådan vurdering med vægt på danske forhold - herunder en forskningsplan - har man ikke været interesseret i, siger Vivi Schlünssen.


Helt almindelig støj

Miljøminister Ida Auken (SF) er den øverst ansvarlige for støjgrænserne for vindmøller OG for den information, borgere og kommuner får om eventuelle helbredsrisici. De får bare ikke nogen.

Miljøstyrelsen konkluderer på sin hjemmeside, at moderne vindmøller støjer mindre end de gamle, at støjgrænserne sikrer, at der ikke opstår væsentlige gener, og at der ikke er noget, der tyder på, at lavfrekvent støj er mere farlig end andre former for støj.

Heller ikke ministerens såkaldte »Vindmøllerejsehold« svarer på sundhedsspørgsmål, og en opfordring fra Lægeforeningen og DASAM om at inddrage miljømedicinsk og anden lægefaglig kompetence i rådgivningen af borgere og kommunalpolitikere har indtil videre ikke givet resultat.

Også hos sundhedsminister Astrid Krag (SF) meldes der hus forbi. Kun én gang har Sundhedsstyrelsen sat sit navn på et »litteraturstudie« af vindmøllestøj og helbredsgener, og det var fordi, Folketingets Sundhedsudvalg krævede det. Rapporten blev lavet på otte dage i 2011 af det private ingeniørfirma Delta, som er tæt forbundet med vindmølleindustrien. Delta konkluderer blandt andet, at vindmøllestøj »ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag«. Arbejdsmediciner Vivi Schlünssen er dog forbeholden.

- Man ser bort fra, at det ikke er den samme type støj; at folk skal lytte til den 24 timer i døgnet, og at den tilmed er højere om natten. Det, synes jeg ikke, er en imponerende risikovurdering.


***


Fakta: Med ført hånd

Sundhedsstyrelsen fremlagde i marts 2011 rapporten »Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter«, fordi Folketingets Sundhedsudvalg ønskede en vurdering af det såkaldte »vindmøllesyndrom«, som en amerikansk læge, Nina Pierpont, mener at have fundet hos møllenaboer. Syndromet skulle skyldes, at lavfrekvent lyd påvirker det indre øre og fører til for eksempel søvnforstyrrelser, hovedpine, hurtig hjerterytme og koncentrations- og hukommelsesbesvær. Sundhedsstyrelsen hyrede ingeniørfirmaet Delta, der er tæt forbundet med vindmølleindustrien, til at lave et otte-dages »litteratur-studie«, og konklusionen blev, at der »ikke er vist direkte helbredseffekter af vindmøllestøj«, og at vindmøllesyndrom ikke »anses for reelt for møller«.

Efterfølgende blev Deltas ingeniører kritiseret for, at de ikke en gang havde læst Nina Pierponts bog »Wind Turbine Syndrom«, og at de havde udeladt anerkendte forskningsresultater fra blandt andet Aalborg Universitet, men til gengæld benyttet sig af Wikipedia og rapporter finansieret af den amerikanske vindmølleindustri.

Derefter rekvirerede Sundhedsstyrelsen selv bogen og konkluderede efterfølgende i et nyt svar til sundhedsministeren : "...tilstedeværelsen af det beskrevne syndrom - eller dele af det - kan ikke afvises på det bestående vidensgrundlag."


Det fremgår af firmaet Deltas hjemmeside, at det ikke alene har indgået partnerskabsaftaler med - men også deler adresse med - Vestas i Aarhus. Desuden sidder Siemens' administrerende direktør, Jukka Pertola, som næstformand i Deltas bestyrelse.


Hvis man vil læse mere om de undersøgelser, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin refererer til, når de anbefaler en sænkning af støjgrænsen for vindmøller til 35 decibel, findes de på foreningens hjemmeside dasam.dk i DASAM's høringssvar på Vindmøllebekendtgørelsen fra december 2011.

-

Se mere om Aalborg-forskernes resultater og deres rapport om lavfrekvent støj på www.es.aau.dk


***


Fakta: Lavfrekvent støj

Lavfrekvent støj er lyd med frekvenser fra 20-200 svingninger pr. sekund (hertz). Lyden høres som brummende, buldrende eller trykkende á la en lastbil i tomgang. Endnu dybere lyde under 20 hertz kaldes infralyd. Det afgiver vindmøller også, men forskere mener, lyden er for svag til at genere mennesker.

Kilde: AAU

skrevet d.04 Dec, 2012

Seneste Samfund

Da kvinder og fattigfolk fik stemmeret

I år er det 100 år siden, danske kvinder gik gennem København for at fejre, at de var blevet fuldgyldige borgere med ret til at stemme og stille op til valg til Rigsdagen. Indtil 1915 var demokratiet nemlig kun for en lille gruppe velstillede mænd

skrevet d.16 Jan, 2015

Farvel til Muren

Man vidste godt, at systemet i DDR vaklede, men at det ville kollapse så hurtigt, var der ingen, der havde forestillet sig. En ny dokumentarfilm viser, at en stor del af æren tilfalder den daværende ungarske ministerpræsident, der som den første besluttede sig for at flå jerntæppet ned

skrevet d.07 Nov, 2014

Sammen i lyst og i nød

Feature: Dronning Anne-Marie og kong Konstantin er efter et langt liv i landflygtighed endelig vendt hjem til Grækenland, hvor de den 18. september kan fejre guldbryllup

skrevet d.11 Sep, 2014

Hvad skal vi bruge Første Verdenskrig til?

Det er 100 år siden, og danskerne var ikke så meget med. Men lige som resten af klodens befolkning er vi i dag dybt prægede af »den store krig« eller »urkatastrofen«, som historikerne kalder den. Nogle mener, vi slet ikke er kommet os endnu

skrevet d.19 Jun, 2014

Gå til arkivet