- Mor, det gør mærkeligt i min krop

Kæmpevindmøller: Helene Jacobsen og Jens Hjorth syntes, deres naboer var hysteriske, da de ville forhindre opførelsen af Hagesholm Vindmøllepark. Nu - et år efter at vingerne begyndte at dreje - ønsker parret kun at komme væk med deres datter


Tekst: Berit Holbek Jensen
Foto: Carsten Lauridsen


Der var en gang et hus, der lå helt perfekt. Det syntes Helene Jacobsen og Jens Hjorth i hvert fald.

- Vi er jo til dyr. Og udemennesker. Så vi ville gerne bo et sted, hvor man kunne lave bål og snobrød og have heste og for den sags skyld slå på tromme uden at genere naboerne, siger Helene Jacobsen.

Valget faldt på et lille sted 12 kilometer uden for Holbæk i nærheden af landsbyen Gislinge. Nord for ejendommen stod seks 90 meter høje vindmøller, men det var ikke noget problem.

- Vi syntes, grøn energi var godt. Og vinden blæser jo ret sjældent fra nord, så vi bemærkede dem egentlig ikke, fortæller Jens Hjorth.

- Derfor syntes vi også, modstanden mod de nye møller var lidt hysterisk, siger Helene, mens vi sjokker rundt i novembermudderet med familiens grand danois i hælene. Man ser dem, før man opdager, at man hører dem, de 10 Siemens 2,3 MW møller på knap 130 meter ejet af det svenske elselskab Vattenfall.

Fem står øst og fem vest for Helene Jacobsen og Jens Hjorths ejendom. De nærmeste er under 600 meter væk, og selv om det er en stille dag, er den dybe brummen konstant.

- Og hør vingerne, siger Helene.

- Swush, swush, swush. Det er der hele tiden her udenfor. Nogle gange, når jeg kommer ind, er jeg meget træt i hovedet.


Nattelarm

Da det kom frem i 2009, at Holbæk Kommune ville give tilladelse til opsætning af det, der nu hedder Hagesholm Vindmøllepark, var Helene Jacobsen og hendes mand ikke særligt bekymrede for støjen. De var mere bange for, at deres hus ville blive svært at sælge på grund af en skæmmet udsigt og generende skyggekast fra vingerne, så de søgte erstatning lige som de andre naboer og fik tilkendt 225.000 kroner. Derefter tændte Vattenfall for møllerne. Det var i november 2011.

- I starten mærkede vi ikke noget. Vi kunne selvfølgelig høre dem, men vi var enige om at give det tid, fortæller Helene Jacobsen.

Efter et par uger begyndte datteren Maja på 11, der ellers havde et godt sovehjerte, at vågne om natten, men de slog det hen og tænkte, at det nok bare var en periode.

- Så begyndte hun at klage over, at det »gjorde mærkeligt« i hendes krop. Hun kunne ikke styre den - tabte ting, og da hun tilmed fik snurren i hænderne og trykken for brystet, ringede vi til lægen, siger Helene.

Et par måneder senere var det pludselig Helene Jacobsens tur. Hun blev indlagt akut på Holbæk Sygehus med symptomer på en blodprop. Lægerne fandt dog ikke »andet« end et forhøjet blodtryk.

- Fra da af begyndte vi at lægge mærke til, hvor dårlig vores søvn faktisk var blevet, siger Jens Hjorth.

- Ingen af os sover igennem længere, og vi har fået kortere lunte. Familien som sådan er blevet mere irritabel, siger Helene Jacobsen.


Læger: Flyt væk!

For nylig kom der svar fra børnelægerne på Holbæk Sygehus, som har undersøgt Maja på kryds og tværs. De kan ikke finde en medicinsk årsag til, at hun har det dårligt. Helene Jacobsen og Jens Hjorth er bange for, at det er støjen fra vindmøllerne, der skaber problemerne. At den stresser dem i dagtimerne og ødelægger deres søvn om natten, så kroppen aldrig får ladet op.

- Vores egne læger - også Majas - siger, at vi skal flytte. Men kan man være bekendt at sælge en ejendom, hvor man bliver syg af at være? Og hvem vil købe den? spørger Jens Hjorth.

Flere af naboerne har allerede forladt deres huse. Det gælder også Boye Jensen, ejeren af den lokale planteskole med tilhørende landejendom, der sammen med sin kone har lejet et parcelhus i Gislinge for at få ro til at sove. Boye Jensen førte i sin tid an i modstanden mod Hagesholm Vindmøllepark og er stifter af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller. Det var ham, Helene Jacobsen og Jens Hjorth gik og grinede af.

- Nu ved vi, at Boye ikke var hysterisk. Hvad er det for nogle omkostninger, man for enhver pris pådutter folk i Danmark i miljøets navn? spørger Jens Hjorth.

- Hvem er det, der sætter de støjgrænser og siger, at folk ikke kan blive syge af møllerne? Er det vindmølleproducenterne? Eller ejerne? Og hvad med politikerne? Det er som om alle vasker deres hænder. Når vi klager over støjen, får vi at vide, at vi skal ringe til Vattenfall!


Bare indbildning?

Helene Jacobsen og Jens Hjorth er godt klar over, at det kan have negative konsekvenser at stå frem med deres historie. De vil muligvis blive stemplet som utroværdige, for Jens Hjorth, der er 48 og rørsmed, er sygemeldt med en depression på fjerde år, og hvem siger, at det ikke er dét, der er årsag til familiens mistrivsel?

- Jo, men han var faktisk begyndt at få det bedre, inden møllerne kom op, siger Helene Jacobsen.

- Nu er jeg gået fuldstændig i stå. Især nætterne kan være slemme. Jeg bliver fanget af lyden, siger Jens Hjorth.

Helene Jacobsen, der er 45, er selvstændig salgskonsulent og den, der henter pengene hjem. Men hun har netop måttet lukke sit firma, da hun mistede en stor kunde. Måske har det stresset hende?

- Jeg tror ikke, det er årsagen til mine symptomer. Jeg plejer at finde arbejde igen ret hurtigt, siger hun.

Piger på 11 kan også have det svært af mange andre grunde end vindmøllestøj?

- Ja, men vores indtryk er, at Maja har det meget godt ellers. Vi hører heller ikke andet fra skolen, siger Helene Jacobsen, som nu er henvist til videre undersøgelser på arbejdsmedicinsk afdeling i Køge. Det bliver Maja sandsynligvis også. Uanset resultatet mener Jens Hjorth dog, de skal flytte. Han har fået nok - drømmehus eller ej.

- Vi kan ikke sælge, men vi kan heller ikke sidde og vente på, at vi får det endnu dårligere. Så det ender nok med, at vi afleverer nøglerne til kreditforeningen, og så må de selv om, hvad de gør. Jeg køber i hvert fald ikke noget igen. Ikke, når man kan få sådan noget som det her trukket ned over hovedet.


***


Fakta: »Vi er så trætte«

Sådan beskriver naboer til Hagesholm, hvordan det er at leve tæt op ad de store vindmøller. Uddragene er anonymiseret, men redaktionen kender de enkeltes identitet:


»Efter opførelsen af møllerne vågner vi flere gange om natten og har problemer med at falde i søvn igen. Derfor får vi kun overfladisk søvn og går altid rundt og er trætte."


»Vi havde mest observans på støjen og skyggekastene og havde ikke tænkt over, at disse møller måske kunne påvirke vores helbred (...) vi begyndte at få smerter i led, oftere hovedpine og en begyndende sitren og uro i kroppen, når møllerne tog fat."


»Efter vindmøllerne er kommet op, har vi mærket en forandring, især vedrørende vores nattesøvn, vi er alle begyndt at drømme meget mere, end vi før har gjort, og det er lange drømme, som gør, at når man endelig vågner, er man ufatteligt træt (...) vores børn har svært ved at sove, og når de gør, er det som om de ikke sover helt dybt . (...) Vi har nu fået en lille pige, som er 2 mdr. i dag, og hun er meget følsom over for lyde og spjætter f.eks., når døren bliver lukket, hun kan komme med mange spjæt i løbet af dagen (...) Især i 3 af vores rum, vi bruger til daglig, kan vi høre støjen fra vindmøllerne, og vi er holdt op med at bruge vores hobbyrum pga. den konstante »tørretumbling«, der foregår."


»Den dårlige nattesøvn har for mit vedkommende betydet: 1. Altid træt! 2. Ukoncentreret. 3. Irritabel. 4. Dårlig indlæring af ny viden. 5. Vibrationer i hele kroppen. 6. Trykken for brystet. 7. Magtesløshed over ikke at kunne stoppe dette grove overgreb. 8. Rastløshed og nervøsitet."


»På grund af støj og vibrationer får jeg ikke min nattesøvn, og det medfører, at jeg altid er i søvnunderskud. (...) Min mand og jeg tog på ferie i et stille sommerhusområde i Jylland, men trods stilheden gik der 4-5 dage, inden kroppen var faldet til ro, og desværre gik der ikke mange dage, efter at vi kom hjem, før at vi var lige så stressede igen."

skrevet d.27 Nov, 2012

Seneste Samfund

Da kvinder og fattigfolk fik stemmeret

I år er det 100 år siden, danske kvinder gik gennem København for at fejre, at de var blevet fuldgyldige borgere med ret til at stemme og stille op til valg til Rigsdagen. Indtil 1915 var demokratiet nemlig kun for en lille gruppe velstillede mænd

skrevet d.16 Jan, 2015

Farvel til Muren

Man vidste godt, at systemet i DDR vaklede, men at det ville kollapse så hurtigt, var der ingen, der havde forestillet sig. En ny dokumentarfilm viser, at en stor del af æren tilfalder den daværende ungarske ministerpræsident, der som den første besluttede sig for at flå jerntæppet ned

skrevet d.07 Nov, 2014

Sammen i lyst og i nød

Feature: Dronning Anne-Marie og kong Konstantin er efter et langt liv i landflygtighed endelig vendt hjem til Grækenland, hvor de den 18. september kan fejre guldbryllup

skrevet d.11 Sep, 2014

Hvad skal vi bruge Første Verdenskrig til?

Det er 100 år siden, og danskerne var ikke så meget med. Men lige som resten af klodens befolkning er vi i dag dybt prægede af »den store krig« eller »urkatastrofen«, som historikerne kalder den. Nogle mener, vi slet ikke er kommet os endnu

skrevet d.19 Jun, 2014

Gå til arkivet