Muligheden for at vælge et bedre liv
Et stigende antal unge er så belastede af deres baggrund, at de læner sig op ad et liv, hvor de gør skade på sig selv eller andre. Men for nogle kan en nærværende voksen og gode kammerater gøre en afgørende forskel. Landets fritids- og ungdomsklubber vil gerne gøre den forskel, hvis bare de kan få lov
Tekst: Bine Madsen
Foto: Sif Meincke/Polfoto
I mange år har Bangsboklubberne i Faaborg været fyldt med masser af dejlige, glade og sunde unger fra velfungerende hjem - og så en snes dejlige, men belastede unger fra hjem præget af stoffer, alkohol, krigeriske skilsmisser eller syge forældre.
- Men hos os har de fået et indblik i, hvordan livet kan være. De har kunnet spejle sig i de andre børn, og de har kunnet snakke med de voksne. De er blevet bygget op i stedet for at blive banket ned, og de har fået fornemmelsen af, at de kan meget med deres liv, siger leder Torben Mikkelsen.
I dag er der kun en halv snes af de belastede unger tilbage, og går det, som Torben Mikkelsen frygter, vil de ligeså stille forsvinde ud af klubben og ud til en hverdag, hvor ingen giver dem muligheden for at vælge et bedre liv.
For Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at skære i støtten til klubberne, og det betyder, at de ikke længere har plads og råd til gruppen af udsatte unge.
- Tiden må vise, hvad det betyder for det enkelte barn, men jeg kan ikke forestille mig, at det er positivt, lyder det fra klublederen.
Og ifølge en undersøgelse foretaget af BUPL blandt godt 300 af landets fritids- og ungdomsklubber står den fynske klubleder langt fra alene med sin frustration. I undersøgelsen svarer et flertal, at ressourcerne er blevet færre, samtidig med at opgaverne er blevet større i takt med det stigende antal udsatte unge. De fleste klubber kan altså ikke hjælpe disse unge tilstrækkeligt. Selvom de gerne vil. Eller som næstformand i Ungdomsringen, Søren Olsen siger:
- Vi forsøger faktisk at løfte en samfundsopgave, som er ret massiv, Men det er bestemt ikke blevet lettere.
Manglen på nærvær
Livet er bestemt heller ikke blevet lettere for en stor del af Danmarks børn og unge. Tværtimod er fagfolk og eksperter på området generelt enige om, at der er kommet en større gruppe børn og unge fra ekstremt dårlige vilkår. Det er børn, der bor i meget små lejligheder med meget store familier. Familier, som har meget få penge, men ofte mange problemer. Det er unge, der begiver sig ud i livet med en bagage, der består af mobning, misbrug, hærværk og manglende skolegang.
Det er børn og unge, der grundlæggende gerne vil have et godt liv, men mangler nogen til at fortælle dem, hvordan de får det.
- Vi hører jo gang på gang fra de unge, at ingen havde fortalt dem, at de skulle passe på eller at det kunne ende galt. De peger ret gennemgående på, at der ikke var den rigtige voksne til stede på det rigtige tidspunkt, siger den ungdomspolitiske ansvarlige i BUPL, Allan Baumann.
Samme billede tegner sig i sociolog Inge Bryderups undersøgelse af en række unge kriminelle. I undersøgelsen bliver de unge spurgt, hvad der kunne have hjulpet dem. Svaret er ret enslydende; flere klubber med aktiviteter for unge og voksne at tale med, og at nogen havde fået øje på dem, før de var endt på gaden.
- De udsatte unge mangler støtte. Mange har ofte ikke fået 9. klasse eller står med en plettet straffeattest, og så er mulighederne virkelig små. Og for dem er det at være sammen med andre og have en god forbindelse til nogle voksne næsten et spørgsmål om liv eller død. Når de unge er socialt udsatte og mangler forpligtende fællesskaber, så ryger de ud i kriminalitet, siger Inge Bryderup.
Et godt tilbud
Netop fællesskabet og nærværende voksne er noget af det centrale i klubbernes arbejde, og derfor har de meget at byde landets børn og unge, lyder det fra klubberne selv. Både i arbejdet med de velfungerende og de belastede grupper.
- I dag har unge utroligt svært ved at gennemskue konsekvenserne af det, de gør. Men i klubben kan de tale med voksne, der ikke sidder ukritisk og lytter til alt, hvad de siger, men giver nogle bud på, hvordan man begår sig. Samtidig får de en mulighed for at spejle sig i andre unge, der kommer med noget andet. Livet er en kringlet vej, men jo flere du følges med, jo bedre, siger næstformand i Ungdomsringen, Søren Olsen.
Chefkonsulent i konsulentfirmaet SPUK, Klaus Goldschmidt Henriksen, er også overbevist om, at de fleste klubber kan spille en afgørende rolle i det forebyggende arbejde.
- De kan ikke nødvendigvis løse massive problemer, men de kan måske fange dem i opløbet. Og når klubberne gør deres arbejde godt, så giver de ungerne mulighed for at skabe sig respekt på en ikke-kriminel måde, og det kan være ret afgørende, fordi mange af dem føler sig marginaliseret, siger han.
Klubberne skal flytte sig
De fleste af fritids- og ungdomsklubber vil og kan altså hjælpe til i arbejdet med de udsatte unge. Men det kniber med den økonomiske opbakning, lyder nødråbet. I år har to tredjedele af landets kommuner valgt enten at spare eller bevare status quo på området, viser en ny undersøgelse fra Capacent, og mange af klubberne forudser, at det vil skade det forebyggende arbejde.
I BUPL har den ungdomspolitiske ansvarlige, Allan Baumann, svært ved at få øje på kommunernes logik.
- Klubberne har venner, de unge kan lære noget af, og voksne de kan læne sig op ad. Vi har et system, der er i stand til at tage hånd om de her problemstillinger, INDEN vi ender der, hvor der skal sættes ind med dyre foranstaltninger i millionklassen. Og derfor må kommunerne forholde sig til det synspunkt, at hver sparet krone i dag kommer tilbage som en ti-krones-udgift om et år, siger han og får opbakning af chefkonsulent, Klaus Goldschmidt Henriksen:
- Klubberne er på fritidsplan den bredeste landsdækkende indsats i forhold til de unge. Og hvis man fjerner den brede forebyggelse, så skal man ikke blive chokeret over en vækst i problemerne, siger chefkonsulenten, der dog også mener, at klubberne selv kan sørge for at vende udviklingen.
- Penge er jo heller ikke alt. Det er også vigtigt, at klubberne hele tiden er i bevægelse og hele tiden er på dupperne i forhold til, om de matcher de unges behov og involverer dem som ansvarlige. Det er ikke alle, der kan det, men det er der, tingene for alvor rykker, sig han.
Drømmen om det normale
Alle de unge kriminelle, som sociologen Inge Bryderup, interviewede sidste år, er i dag enten ude af kriminalitet eller på vej. For mange blev vejen ud mødet med en person, ofte en socialpædagog, der kunne hjælpe. Og for mange er drømmen i dag det normale liv. Eller som Inge Bryderup siger:
- De drømmer om at få en uddannelse, et job og om at stifte familie. De vil gerne have børn, og er opsat på at give børnene et bedre liv. For de ville jo gerne selv have haft en barndom og en ungdom, der havde set helt anderledes ud.
I Faaborg har leder af Bangsboklubberne, Torben Mikkelsen, gennem årene set mange børn og unge komme og gå. Der er børn og unge, for hvem klubben har givet en sjov og inspirerende fritid. Men der er også børn og unge, der kom til klubberne med en hel barndoms elendighed i bagagen. Og dem har vi givet nogle muligheder, lyder det med overbevisning i stemmen fra Torben Mikkelsen;
- Det med at vælge skal de jo selv, men de fleste vælger selvfølgelig noget fornuftigt. Og under alle omstændigheder har de haft bedre muligheder, end da vi modtog dem, siger klublederen og fortsætter:
- Men fremover vil der være unge, der ikke får de valgmuligheder.
skrevet d.26 Feb, 2010
Lad os fejre far, mor og alle de andre
