Kommuner sparer på hjælp til unge

Trods flere udsatte unge har to ud af tre kommuner valgt at spare eller holde udgifterne til de unge i ro, viser en ny undersøgelse. Hårdt ramt er klubberne, der ellers har held med at hjælpe de unge

 

Tekst: Bine Madsen

 
Et flertal af landets fritids- og ungdomsklubber er nu så hårdt ramt på pengepungen, at de ikke længere kan hjælpe alle de unge, de gerne vil hjælpe. Det dokumenterer to nye undersøgelser.
I den ene foretaget af konsulentvirksomehden Capacent blandt landets kommunale børne- og ungechefer svarer hver femte, at der bliver sparet på området, mens halvdelen bevarer status quo.
Samtidig viser en BUPL-undersøgelse af landets klubber, at et flertal har fået færre penge at arbejde med, men flere unge med massive problemer at arbejde for.
- Klubberne har en unik mulighed for at nå og hjælpe en særlig gruppe unge. Men det kræver selvfølgelig både tid og ressourcer, og når der bliver skåret, bliver kvaliteten også derefter. Det er til stor frustration, for vi vil gerne, men har ikke længere de samme muligheder, siger Søren Olsen, næstformand i Ungdomsringen, der er en interesseorganisation for størstedelen af landet fritids- og ungdomsklubber.
 
Nødvendigt at prioritere
At klubberne har meget at byde ind med - også i forhold til de udsatte unge, er konsulent Jan Larsen fra Kommunernes Landsforening for så vidt enig i. ”Men virkeligheden er jo, at mange kommuner har færre penge til rådighed”, som han siger. Derfor er det også en lokal, kommunal opgave at prioritere.
- Samtidig har klubberne jo ret og pligt til at fordele deres ressourcer, tid og indsats, og hvis de ønsker at bruge 10 procent ekstra på en særlig gruppe, så kunne de måske finde de 10 procent andre steder. På den måde kan man ofte komme et stykke ad vejen, siger han.
Ungdomspolitisk ansvarlig i BUPL, Allan Baumann, kan godt forstå, hvis kommunerne er trætte af den evige sang om flere penge.
- Men vi tilbyder dem i virkeligheden en besparelse på længere sigt, mener han.
- Al viden på det felt peger på, at det betaler sig at forebygge, og at det først bliver rigtigt dyrt, når de unge ER blevet kriminelle eller misbrugere. Og så handler det altså også om, at det for den enkelte unge kan betyde en afgørende forskel i livskvalitet. Så både samfundsøkonomisk OG menneskeligt er det en rigtig god investering. 

skrevet d.26 Feb, 2010

Seneste Samfund

Lad os fejre far, mor og alle de andre

Det er 100 år siden, fars dag for første gang blev fejret. Med tiden er det, der begyndte med en datters ønske om at glæde sin far, blevet en stor, kommerciel succes i selskab med utallige andre mærkedage, som interesseorganisationer, detailhandel og privatpersoner i løbet af året sørger for at putte i kalenderen. Men der er grænser for, hvor mange befolkningsgrupper og sager, danskerne orker at markere

skrevet d.25 Jun, 2010

Kommuner sparer på hjælp til unge

Trods flere udsatte unge har to ud af tre kommuner valgt at spare eller holde udgifterne til de unge i ro, viser en ny undersøgelse. Hårdt ramt er klubberne, der ellers har held med at hjælpe de unge

skrevet d.26 Feb, 2010

Muligheden for at vælge et bedre liv

Et stigende antal unge er så belastede af deres baggrund, at de læner sig op ad et liv, hvor de gør skade på sig selv eller andre. Men for nogle kan en nærværende voksen og gode kammerater gøre en afgørende forskel. Landets fritids- og ungdomsklubber vil gerne gøre den forskel, hvis bare de kan få lov

skrevet d.26 Feb, 2010

Bryster fjernes uden grund

Over hele landet står kvinder i kø for at blive opereret for brystkræft efter at have deltaget i det landsdækkende screeningsprogram. Men ifølge forskere gør screening mere skade end gavn. For når man redder én kvinde fra at dø, kommer 10 kvinder unødvendigt under kniven. Deres kræftknuder ville nemlig aldrig have udviklet sig til at blive livstruende

skrevet d.10 Sep, 2009

Gå til arkivet