Bryster fjernes uden grund

Over hele landet står kvinder i kø for at blive opereret for brystkræft efter at have deltaget i det landsdækkende screeningsprogram. Men ifølge forskere gør screening mere skade end gavn. For når man redder én kvinde fra at dø, kommer 10 kvinder unødvendigt under kniven. Deres kræftknuder ville nemlig aldrig have udviklet sig til at blive livstruende

Kvinder står i kø på danske hospitaler for at blive opereret for brystkræft. Det er umuligt for hospitalerne at følge med. Det viser sig nemlig, at indførelsen af mammografiscreening har fået antallet af patienter med brystkræft til at stige. På Rigshospitalet anslår overlæge Niels Kroman, at man skal operere omkring 20 procent flere patienter end hidtil.

Den er også gal andre steder i landet. I Odense er der også kø ved operationsbordene, og heller ikke her kan man leve op til behandlingsgarantien på fire uger. 

Men mange af de kvinder, der nu går rundt og venter på at få brystet eller dele af brystet fjernet, burde aldrig komme under kniven. Det mener forskere, som Dagbladenes Bureau har talt med:

- Mange kvinder tror fejlagtigt, at de er blevet reddet af screening. Men i virkeligheden er de blevet skadet, for hvis ikke de havde deltaget i screeningen, ville de aldrig have opdaget, at de havde kræftceller i brystet, fortæller Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og forsker på Cochrane Centret på Rigshospitalet i København. Han henviser til en gennemgang af forsøgene bag screening for brystkræft som danske forskere fra Nordic Cochrane Center afsluttede i 2000, og som i juni måned blev bekræftet i en opfølgende undersøgelse af kræftstatistikker fra Sverige, Norge, Storbritannien og Canada.

Undersøgelsens konklusion er skræmmende. Den viser, at en ud af tre kvinder, der behandles for brystkræft, ville have kunnet klare sig uden operation, stråler og kemoterapi. Kræftcellerne er nemlig af en sådan art og størrelse, at de ikke ville udvikle sig til en livstruende sygdom i kvindens levetid. Undersøgelsen viser også, at hvis man laver mammografi hvert andet år i løbet af en 10-års periode på 2.000 kvinder, så vil en enkelt kvinde redde livet, mens 10 kvinder vil gennemgå unødvendige operationer.

Alternativ oplysningspjece

Karsten Juhl Jørgensen anklager Sundhedsstyrelsen for at undlade at fortælle danske kvinder om de negative aspekter af mammografi. Tusindvis af kvinder mellem 50 og 69 år får malet et rosenrødt billede af, hvad de får ud af at deltage i den landsdækkende undersøgelse, hævder han:

- Det er sunde og raske kvinder, man undersøger for kræft, og i den situation påhviler der sundhedsvæsenet en skærpet forpligtelse til at underrette om, hvilken risiko, man løber, når man deltager, siger Karsten Juhl Jørgensen, der i oprør over Sundhedsstyrelsens informationsfolder sammen med en gruppe kolleger har valgt at lave en alternativ oplysningsfolder, som er delt ud til landets praktiserende læger.

Undersøgelsen fra det Nordiske Cochrane Center, som har været offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter rundt om i verden, har da også vakt opmærksomhed i andre lande. Den har blandt andet fået det engelske sundhedsvæsen til at trække deres informationsfolder tilbage og lave en ny, hvor man informerer bedre om risikoen ved at lade sig screene. I Sverige er man også ved at trække i land. Her har Socialstyrelsens generaldirektør Lars-Erik Holm udtalt til Svenska Dagbladet, at det er på tide, at man får en ny debat om overdiagnostik og unødvendig brystcancerbehandling efter mammografi. Han er også indstillet på, at trække den svenske informationsfolder - som ligner den danske - tilbage og lave en ny, der oplyser bedre om de negative sider ved at deltage.

Den danske Sundhedsstyrelse er altid klar til at vurdere ny information, fortæller overlæge Lone de Neergaard fra Sundhedsstyrelsen:

- Vi har ikke haft lejlighed til at drøfte den nye undersøgelse fra Cochrane Instituttet med vores eksperter, men det vil vi naturligvis gøre. I forbindelse med pjecen har vi tidligere vurderet hele viften af undersøgelser, og der er flere, som kommer til et andet resultat end Cochraneanalyserne. Jeg kender ikke noget område, hvor der hersker så stor uenighed mellem eksperter om, hvad der er de rigtige tal. Da vi skulle lave pjecen til de danske kvinder inviterede vi 12 forskellige eksperter, som sammen skulle rådgive os om de rigtige tal med hensyn til overbehandling, men de var dybt uenige. Derfor er det endt med, at vi har givet udtryk for de tal, som vi mener, er de mest korrekte, siger Lone de Neergaard, der ikke er ukendt med kritikken af Sundhedsstyrelsens informationsfolder. 

Uvederhæftig information

Men Sundhedsstyrelsen burde ikke have overhørt de mange undersøgelser, der fortæller om mammografiens skadelige virkninger. Det mener John Brodersen, der er lektor og forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.

- Det her er en katastrofe. Det nordiske Cochrane Center har siden 2000 leveret det mest omfattende materiale, men det ser man bort fra. I stedet har man valgt at støtte sig til en lille dansk undersøgelse, som ud fra et videnskabeligt synspunkt ikke er nær så værdifuld som den fra Cochrane Centret. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af fordele og ulemper må betragtes som intet mindre end uvederhæftigt, lyder kritikken fra John Brodersen, der er medforfatter til bogen ”Skaber Sundhedsvæsenet Usundhed,” som er udkommet i Sverige.

Kræftens Bekæmpelse bliver også kritiseret af både Cochrane Centret og John Brodersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab for at nedtone de negative konsekvenser af at lade sig screene for brystkræft. Men i Kræftens Bekæmpelse afviser man kritikken:

- Vi går absolut ind for, at kvinder går til screening, for det er veldokumenteret, at det redder liv. Om der også sker en overdiagnosticering er der reelt ingen, der ved, for man kan tolke statistik forskelligt, og i dag foreligger der ingen dokumentation for, at man fjerner for mange bryster, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.

Til det svarer Karsten Juhl Jørgensen fra det nordiske Cochrane Center:

- Iben Holten har intet grundlag for at påstå, at der er bedre dokumentation for den gavnlige effekt af screening end for overdiagnostik, for begge dele er dokumenteret i lodtrækningsforsøg.

Karsten Juhl Jørgensen forstår heller ikke, at Sundhedsstyrelsen i deres folder kan skrive, at man føler sig usikker på omfanget af overdiagnostik og samtidig anbefale kvinder at lade sig screene:

- Jeg finder det meget kritisabelt, at to så store institutioner kan komme med klare anbefalinger om deltagelse, hvis de ikke mener, de har kendskab til omfanget af programmets allervigtigste skadevirkning. Det er meget alvorligt at give mennesker en unødvendig kræftdiagnose, og det har man for længst erkendt i andre lande. Det er på tide at Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse også erkender, at screeningprogrammet for brystkræft har denne forfærdelige skadevirkning.

Alle danske kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes en gratis røngtenundersøgelse af brystet hvert andet år. Det kaldes også en mammografi. Formålet med undersøgelsen er at finde de kvinder, der har tidlige stadier af brystkræft, så man kan tilbyde behandling, før sygdommen har udviklet sig fatalt.

Sundhedsstyrelsen har lavet en informationsfolder, som sendes ud til regionerne, der sender den videre til de kvinder, der inviteres til at få foretaget en mammografi. Om ulemperne står der, at man ikke kan udpege de forstadier til brystkræft, der med sikkerhed vil udvikle sig. Nogle af de forstadier, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selv om man undlod operation. Til sidst skriver man: Der er endnu usikkerhed om, hvor ofte der sker overbehandling.

Pjecen kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside - www.sst.dk.

Som reaktion på Sundhedsstyrelsens informationsfolder har en gruppe læger udgivet deres egen folder, som de mener giver et mere sandfærdigt billede af den risiko kvinder løber, når de tager imod tilbuddet om mammografi. Folderen kan hentes på www.screening.dk og www.cochrane.dk.

Hvert år får cirka 4000 danske kvinder konstateret brystkræft, og hvert år dør 1000 kvinder af sygdommen.

skrevet d.10 Sep, 2009