Fingrene væk fra forhuden
Journalist Bente Dalsbæk har, via sit forhold til den muslimsk fødte politiker, Naser Khader, haft omskæring af drenge helt inde på livet. I en ny debatbog lader hun både tilhængere og modstandere komme til orde, men hendes eget standpunkt er klart: Vi må som samfund beslutte, at drenge - ligesom piger - skal beskyttes mod rituelle indgreb i deres kønsdele, indtil de bliver myndige og selv kan bestemme, hvilke mærker, de vil bære rundt på
Tekst: Berit Holbek Jensen
Bente Dalsbæk er dansk født og kristen. Naser Khader er fra Syrien og muslim. Da parrets søn, Hannibal, kom til verden for fire et halvt år siden, stod de for første gang over for et ægte kulturdilemma. Meget kan man gøre for at komme hinanden i møde, men noget er mere alvorligt end andet. Som Bente Dalsbæk siger:
- Der er masser af både-og i et blandet ægteskab. Man kan for eksempel sagtens køre af sted med både jul og eid (en slags muslimsk jul; red.). Men omskæring - det er enten-eller. Det er et indgreb i en andens krop, og det kan ikke gøres om.
Hun og Naser Khader var enige. Deres søn skulle ikke omskæres, sådan som far var blevet det helt automatisk. Naser Khaders mor slog sig i tøjret, og selv om resten af hans familie tog det roligere, syntes de alligevel, det var mærkeligt. Men parret stod fast.
- Det var ren luksus, at Naser og jeg på den måde dannede fælles front. Jeg kender utroligt mange, der ikke har kunnet blive enige, og spørgsmålet om omskæring er et totalt melt-down for nogle forhold, siger Bente Dalsbæk.
Hendes nye debatbog, ”Med eller uden skræl”, rummer også masser af potentiale for nedsmeltning. Alene titlen er allerede blevet anklaget for at være nedværdigende, selv om man som det første i bogen kan læse, at den udspringer af en uskyldig ordveksling mellem nogle børn.
- Det er ment for sjov og desuden - skal diskussioner om kultur og religion nødvendigvis være tunge og alvorlige og elitære og højtravende? Man kan da godt være dyb uden at være kedelig, siger Bente Dalsbæk
Indstil skydningen
Rabbinere, imamer, mænd med og uden forhud, læger og etikere - alle får de god plads i Bente Dalsbæks bog.
- Debatten om drengeomskæring er altid enormt kort og hidsig. Ingen får lov at tale ud, og det vil jeg gerne rette op på, for jeg mener, det er noget, der vedkommer os alle sammen. Vi har ret til at have en holdning til, hvad andre gør ved hinanden uden at blive beskyldt for at være hverken antisemitter eller islamofober, siger Bente Dalsbæk.
Nogle af de interviewede modstandere mod omskæring argumenterer i bogen med individets ukrænkelighed, skadevirkninger på kroppen, FN's Børnekonvention og moderne opdragelse. Fortalerne snakker om ”et lille niv”, fremhæver værdien af nedsat lyst og lægger vægt på forældres ret til at udøve deres religion og være en del af en kultur. De fleste vælger deres ord med omhu og anstrenger sig for at forklare deres standpunkt. Kun én, den jødisk fødte journalist, Martin Krasnik, der har fået sin søn omskåret, har svært ved at styre sin vrede over, at andre tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved hans ret til at tage sådan en beslutning. Med henvisninger til Holocaust og anklager om ”åndelig forhudsforsnævring” og manglende begavelse lader han forstå, at modstandere af omskæring, som Bente Dalsbæk, ikke er mennesker, han respekterer.
- Til det kan jeg kun sige, at jeg ikke blander mig i, om Martin Krasnik omskærer sig selv, men i, hvad vi påfører børnene. I Danmark er forældremandatet ikke ubetinget eller ubegrænset. Og som samfund har vi pligt til at blande os i, om man rituelt må mærke sine børn i kønsdelene eller ej, siger Bente Dalsbæk.
Befri tissemændene
Vi har sådan set allerede gjort det. Blandet os. Omskæring af piger blev forbudt så sent som i 2003, og Bente Dalsbæk undrer sig over, at det samme ikke er sket for drengenes vedkommende.
I langt de fleste tilfælde fjernes der faktisk meget mere hud fra drengenes penis end fra pigernes klitoris. Forhuden er desuden rig på nervestrukturer, og i bogen konkluderer læge Morten Frisch, at omskæring derfor indebærer et betydeligt føletab. Det går godt i tråd med den irakisk fødte imam Khalil Jaffar Muships udtalelser til Bente Dalsbæk om, at det blandt andet er for at kontrollere lysterne og drifterne, at muslimske mænd skal lade sig omskære.
Der findes dog angiveligt ikke større undersøgelser, der kan af- eller bekræfte, om omskæring nedsætter mænds følsomhed, og for Bente Dalsbæk er det heller ikke sundhedsaspektet, der er det vigtigste argument for at forbyde drengeomskæring.
- Jeg er sikker på, man kunne oversvømme medierne med billeder af grædende drenge og skamferede tissemænd, men jeg vil hellere gøre diskussionen principiel. Med udgangspunkt i moderne børneopdragelse, hvor vi i stigende grad forsøger at respektere barnets fysiske og psykiske integritet, må vi som samfund gå ind og beskytte drengene - og deres forhud - ligesom vi beskytter pigernes kønsdele, siger Bente Dalsbæk, som mener, et forbud mod drengeomskæringer bør gælde indtil barnets 18. år.
- Derefter kan de for min skyld gerne både lade den omskære, tatovere eller farve lyseblå. Om de vil vise, at de er jøder, muslimer eller FCK-fans, det er mig fuldstændig uvedkommende til den tid. Tissemanden er deres, så det er deres beslutning, deres valg, siger Bente Dalsbæk.
Bente Dalsbæk: ”Med eller uden skræl? En debatbog om drengeomskæring”. 198 sider. 199 kroner. (Broe Forlag)
***
Omskærelse
Jødisk omskærelse (Brit Milah) er nævnt i Bibelen, hvor Gud siger til Abraham:
”Dette er min pagt med dig og mine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være et tegn på pagten mellem mig og jer. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt.”
Drengeomskæring (khitân)er ikke direkte påbudt i Koranen, men der står dog følgende:
”Gud siger sandheden, så følg Abrahams trosbekendelse! Han var ikke en af dem, der sætter andre ved Guds side!”
I Haditherne, overleveringer om profeten Muhammed, omtales omskæring som noget, der sanktioneredes af profeten selv, og dermed er drengeomskæring som udgangspunkt en religiøs pligt eller i det mindste noget, der anbefales.
Man anslår, at fem procent af den mandlige befolkning i Danmark er omskåret. På verdensplan drejer det sig om cirka 20 procent.
I Danmark omskæres cirka 1800 børn om året.
FN's Konvention om Barnets Rettigheder, artikel 24, nr. 3, som Danmark er forpligtet af, påbyder deltagerstaterne at tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.
Kilde: Bente Dalsgård: ”Med eller uden skræl”.
***
Citater fra bogen ”Med eller uden skræl”.
- Omskærelsen skal bibeholdes, som den altid har været, fordi jeg mener, at hvis noget betragtes som guddommeligt, så kan det ikke bare laves om.
Overrabbiner Bent Lexner
- Der er mange fordele ved omskæring, først og fremmest de hygiejnemæssige, den religiøse renselse, æstetikken - at det ser pænere ud - og så er der den fordel, at man kan styre sine lyster ved at blive omskåret.
Imam Khalil Jaffar Muship
- Politikere og Folketinget og flertallet skal ikke diktere, hvordan vi skal gøre, medmindre de kan påvise, at det er decideret skadeligt for barnet. Og det kan man ikke, så det må være en slags åndelig forhudsforsnævring, når så mange er imod.
Journalist Martin Krasnik, der er jødisk født og bor sammen med Iben, der ikke er jøde. Parrets søn er omskåret
- Drengeomskæring er - i hvert fald her i Danmark, i et ikke-muslimsk land - ikke for barnets skyld. Det er for forældrenes skyld, andre gange for familiens eller bedsteforældrenes skyld.
Asif Udin - muslim med pakistansk-indisk baggrund og medforfatter til bogen ”Mødom på mode”. Gift med Kristina med dansk-arabisk baggrund. Fik den første søn omskåret, men ikke den anden
- Da min kone og jeg besluttede os for, at vi ikke ville omskære vores søn, rejste der sig et stormvejr i vores familie. (...) Nu bor jeg altså her, hvor hygiejnen er god, og hvor flertallet ikke er omskårne. Hvis jeg endelig skal hive noget religiøst frem, så vil det snarere blive det med, at profeten Muhammed sagde noget i retning af, at ”hvis I rejser og bosætter Jer ved en fremmed stamme i mere end 40 dage, da skal I bestræbe jer på at leve som dem”.
Salim, ingeniør med muslimsk baggrund. Gift med muslimsk kvinde. Sønnen er ikke omskåret
- For mig er der alligevel et eller andet helt fundamentalt galt med, at man skærer i sit eget barn. Og jeg har mange gange siden spurgt mig selv om, hvorfor lige præcis dét religiøse ritual var så vigtigt at tage med ind i vores familie, når nu der er så mange andre mere spirituelle og mindre fysiske elementer af islam, som vi aldrig har praktiseret.
Ulla Jepsen, kommunikationschef, gift med mand med muslimsk datter. Parrets søn er omskåret
skrevet d.16 Jun, 2009