- Jeg har lavet masser af fejl
Danmarks nye statsminister tror ikke på perfekte mennesker, og selv er han det langtfra. - Men jeg lærer hver dag, siger Lars Løkke Rasmussen, der er klar til at vise danskerne, at han er én, man kan regne med
Tekst: Berit Holbek Jensen
Foto: Carsten Lauridsen
Der skal ikke ret meget til, før det stormer på statsministerens kontor. Bare lidt blæst - så hyler det i vinduerne, som om Christiansborg står for fald. Sådan er det i dag.
Lars Løkke Rasmussen tager imod med ryggen til. Han taster på en computer. Skal lige afslutte et eller andet. Eller måske bare tjekke sin kalender. Som han står der i sit marineblå jakkesæt, kunne han godt være en kaptajn ved sit ror. Så snurrer han rundt og viser med raske skridt vej til sofa-arrangementet midt i rummet. Lars Løkke er i bedre form end sidst, vi sås, for næsten otte år siden. Da var han lige blevet sundhedsminister og lignede en million tømmermænd og insisterede hårdnakket på retten til at ryge på sit kontor. Nu er det kildevand og frugt; manden har cyklet til Paris - og det siges, at han får sin nattesøvn flere gange om ugen ...
# Nogle har udtrykt tvivl om, hvorvidt gadedrengen Lars Løkke Rasmussen kan forvandles til en statsmand. Hvad mener du om det?
- Arrh, jeg kan ærligt talt ikke kende det billede af mig selv. Det er jo en karikatur. Selvfølgelig er der elementer af sandhed i den. Men altså - jeg har været minister i syv et halvt år med lange arbejdsuger, og sådan en hård hverdag klarer man ikke, hvis man render rundt og er vågen den halve nat, siger han.
Som statsminister må man være på dupperne. Bare sådan en torsdag er der besøg af direktøren i Shell International og bagefter af en højtstående amerikaner fra Repræsentanternes Hus, forklarer Lars Løkke. Fredag kommer Dalai Lama. Og så videre.
- Mange af dem møder jeg kun én gang. Så er man frisk og veludhvilet og 100 procent klar, siger han og napper lidt ananas med en tandstikker.
I felten for Venstre
Lars Løkke Rasmussen har været i politik, siden han var 16, men han troede egentlig, han skulle være advokat. Som dreng elskede han at se Perry Mason - en amerikansk tv-serie om en forsvarsadvokat.
- Jeg har altid godt kunnet lide at diskutere, og jeg forestillede mig, at hvis der var noget, der var fedt, så måtte det være at stå i en retssal og procedere sig frem til en frifindelse. Bam, bam, bam, ha, narret! Eller bevist!
Han BLEV uddannet jurist. Men da var hans talent for at argumentere for længst blevet spottet af Venstre, og siden han som 21-årig blev valgt ind i byrådet i Græsted-Gilleleje, har han ført sine sager i byråd, amtskontorer, folketing og ministerier.
- Man kan jo se det på den måde, at jeg nu forsvarer Venstres sag. Der er visse kompetence-paralleller, siger han med et smil.
Lars Løkke er kendt som en dygtig og charmerende forhandler, men også som en snu pragmatiker. Det er ikke mindst Lars Løkke, det borgerlige Danmark kan takke for supersygehusene, kommunesammenlægningerne og skattereformen. Hans projekt er liberalt; danskerne skal betale mindre til fællesskabet og bestemme mere selv, og offentlig service skal være billigere og smidigere.
Allerede i Græsted-Gilleleje var han en af hovedarkitekterne bag en omfattende udlicitering, der efter sigende kun overgås af Peter Brixtofte i Farum. Lars Løkke lader sig ikke kyse af stærke embedsmænd og heller ikke af kritiske røster, der gennem årene blandt andet har beskyldt ham for at hælde for mange penge ned i privathospitalernes lommer, at skabe A- og B-patienter og at fremme den økonomiske ulighed i Danmark. Nu er han statsminister midt i en krisetid, og kursen er stadig klar:
- Jeg er i politik for at sætte de ting igennem, jeg tror på, som han siger.
Løkkelandet
Tandstikkeren bliver gumlet. Lars Løkke har glemt sit nikotintyggegummi. Vil han ryge, må han ned i kabinen sammen med de andre syndere. Ikke at det generer ham. Han står ved sine skavanker og tror ikke på fejlfri rollemodeller.
- Jeg forsøger ikke at bilde folk ind, at jeg er et supermenneske, og jeg tror heller ikke, de ville kunne bruge det til noget, eftersom det perfekte er så uopnåeligt, at vi snarere vender ryggen til det. Men måske er jeg sådan en slags smårollemodel, hvor folk tænker: ”Okay, hvis ham dér Lars Løkke kan cykle til Paris, så kan jeg også!” griner han.
Lars Løkke siges at være mere i øjenhøjde med vælgerne end sin forgænger, Anders Fogh Rasmussen, og det skyldes ikke kun centimeterforskellen (Fogh 180 - Løkke 172). Danskerne kan lide en mand, der kan kramme en fadbamse og sætte fut i en fest, og folk ved, der er sjovt ovre ved Lars Løkkes bord. Også hans politiske støtter ude i landet har svært ved at stå for den veltalende gavflab fra Nordsjælland, der i årenes løb har rejst rundt til alle hjørner af Danmark og diskuteret politik med dem, der gad - både dag og nat. Mange mener, at det netop er hans folkelighed lagt sammen med hans begavelse, der gjorde, at Lars Løkke Rasmussen som indenrigsminister fik overbevist partiets borgmestre om, at amterne skulle afskaffes, og kommunerne slås sammen.
Men den joviale bægerklang har ikke kun skaffet ham venner. I kølvandet er der i pressen opstået kritik af hans embedsførelse. En kritik, Lars Løkke Rasmussen pure afviser:
- Jeg tror, danskerne er kloge nok til at se, hvad der er op og ned. De kan godt kende forskel på en skidt knægt og én, der er i orden, siger han.
Nedtur
Det var i foråret 2008, sagerne om Lars Løkke Rasmussen begyndte at dukke op - samtidig med at det blev almindeligt kendt, at han kunne gå hen og blive landets nye statsminister. Det kom blandt andet frem, at Lars Løkke gennem årene har fået refunderet penge til øl, cigaretter, værtshus- og kasinobesøg, uden at hans bilag for udgifterne var udfyldt efter reglerne. Han har ladet sin ministerbil hente ham efter en privat ferie i Holland, han har kørt rigtigt meget i taxa på skatteydernes vegne, han har ladet Græsted-Gilleleje kommune forære pensionisterne billetter til en revy på vennens kro, som kommunen også havde en madordning med, og Lars Løkke har sågar været indskrevet på et hotel på Vesterbro under navnet Jensen og alligevel forsøgt at få regningen betalt af ministeriet, fordi han angiveligt ikke selv havde opdaget, at receptionisten havde hørt forkert. Pressen skrev om druk og utroskab og frås med offentlige midler, og mange mente, at Lars Løkke Rasmussen nu var færdig som statsministerkandidat. Men ikke Løkke selv.
- Det var nogle rigtigt sure uger - det skal ikke være nogen hemmelighed. Historiske, selvforskyldte småfejltagelser blev summet op og sat under lup, og jeg var tvunget til at reflektere over, hvad jeg skulle gøre. Men jeg er alt for stædig til at droppe politik, og det er en del af spillet, at man må kunne stå kritik igennem. Og som min kone sagde: Hvis jeg smed håndklædet i ringen, ville det være det samme som at vedkende sig, at der var noget at komme efter, siger han.
- Jeg har været i politik i snart 30 år, og der er afgjort ting, jeg ikke burde have gjort. Sådan tror jeg, livet er for alle. Jeg har lavet masser af fejl. Men jeg mener også, det er det, man lærer noget af. Det er en særlig udfordring at være en offentlig person, og jeg er da blevet mere påpasselig i forhold til, at ting, der ikke er noget i, kan misforstås.
Bjørnetjenester
Måske ville Lars Løkke Rasmussen ikke have været ejer af en feriebolig i Lalandia i Billund, hvis han havde vidst, hvilket fokus der ville være på ham i dag. Da sommerhusene for et par år siden skulle sælges, stod over 1.000 almindelige danskere skrevet op til at købe til markedsprisen. I al diskretion gav FCK-boss Flemming Østergaard dog sig selv plus en særligt udvalgt gruppe venner og forbindelser lov til at være førstevælgere og tilmed få en rabat på 75.000 kroner. Da det i 2008 kom frem, at daværende finansminister Lars Løkke var én af dem, der sagde ja tak til Don Ø's tilbud, brugte skatteeksperter ord som bestikkelse.
Jeg spørger Lars Løkke, om det ikke er sådan, at når man får magt, så er der mange, der gerne vil give én gaver? Og så skal man være forsigtig? For hvornår risikerer vennetjenester at blive til korruption?
Lars Løkke får trækninger ved øjnene, og farven forlader kinderne. Hans blik søger forfærdet ned mod min diktafon. Det går op for mig, at det sidste ord i mit spørgsmål måske er for groft at smide på bordet i en samtale med en statsminister, selv om det er ment principielt og ikke som en anklage. Men så er Lars Løkke oppe igen:
- Jeg har ikke lyst til at tale om Lalandia. Men jeg kan sige så meget, at jeg betragter mig selv som et hæderligt menneske, der ikke lader min politik styre af personlige kontakter. Jeg kan sagtens holde til at blive ”uvenner” med folk, jeg har et venskabeligt forhold til, hvis det er det, der er nødvendigt. Hvad angår risikoen for korruption, så er tendensen i Danmark nærmest den modsatte. Vi er generelt verdens mindst korrupte land, og det ligger dybt i vores kollektive bevidsthed, at man skal passe på. Det er i hvert fald min egen erfaring fra den politiske verden.
Ingen slinger
Erfaring har den nye kaptajn på skuden Danmark masser af. Og et erklæret mål har han også: At fortsætte regeringens liberale kurs og samtidig levere tryghed og stabilitet til befolkningen i en periode med lave konjunkturer og risiko for massearbejdsløshed og konkurser.
- Mange har efterlyst et særligt Lars Løkke-projekt og nærmest forlangt, at jeg nu skulle lave en frisk regering med nye mærkesager. Men det ville jo for det første signalere, at jeg ikke tror på det, jeg indtil nu har været en central del af, og desuden ville det være helt forkert, når vi befinder os i en økonomisk tsunami, siger han.
Nogle politiske iagttagere mener dog at kunne se ændringer i den måde, Lars Løkke Rasmussen styrer på i forhold til Anders Fogh Rasmussen. Den nye statsminister skulle efter sigende være mere åben for gode forslag og nye idéer.
- Skriver de det? siger han og ryster på hovedet.
- Nå, men det er da helt sikkert, at jeg ikke ønsker en form for autoritet, der betyder, at folk ikke tør gå hen og snakke med mig. Jeg lægger stor vægt på at være et kommunikerende menneske. Den autoritet, der knytter sig til at gøre folk bange - altså management by fear - er ikke mig. Jeg tror på det gode argument, siger han.
Selv Lars Løkkes politiske modstandere anerkender hans evne til at tale en sag frem til en løsning. Men de siger også, at man skal tælle sine fingre, når man har trykket den garvede politiker i hånden, og nogle synes slet ikke, han er til at stole på. Men spørgsmålet er, om de bare ikke har lyttet godt nok efter, da Lars Løkke alias Perry Mason ridsede op, hvad alle var blevet enige om. Han mener i hvert fald selv, at han er præcis så ordholdende, som han skal være, og det glæder han sig til at vise befolkningen.
- Jeg er påpasselig med, hvornår jeg lover noget. Men jeg holder altid mine løfter, siger han med et smil.
***
Blå bog:
Lars Løkke Rasmussen, statsminister, f. 15. maj 1964 i Vejle. Søn af hjemmegående husmor Lise Løkke Rasmussen og regnskabschef Jeppe Rasmussen. Opvokset i Græsted i Nordsjælland. Uddannet jurist fra Københavns Universitet 1992.
1986-89 landsformand for Venstres Ungdom. 1986-97 medlem af Græsted-Gilleleje byråd, 1. viceborgmester 1994-97. 1994 medlem af Folketinget for Venstre, 1998-2001 amtsborgmester i Frederiksborg Amt. 1998 Venstres næstformand. 2001-07 indenrigs- og sundhedsminister. 2007-09 finansminister. 2009 formand for Venstre og Danmarks statsminister.
Gift med skolelærer Sólrun Løkke Rasmussen, f. 22. november 1968. Parret har børnene Bergur (19), Lisa (13) og Símun (12). Familien bor i Græsted.
skrevet d.02 Jun, 2009
- Nogle gange er sundhed at dele en flaske rødvin
