Stemmen med den eventyrlige historie

Paul Potts blev verdenskendt, da han tyk og kejtet troppede op i et britisk talentshow og sang opera smukkere, end nogen anden mobiltelefonsælger nogensinde havde gjort. Selvom kritikerne kaldte ham en amatørsanger, der ikke havde styr på sin stemme, solgte hans debutplade mere end 4 millioner eksemplarer. Nu fortsætter eventyret med hans anden cd, ”Passione”
 
Tekst Jonas Wisbech Vange
 
Fødderne slæbte ham ind på scenen, som var de en stor undskyldning for hans tilstedeværelse. Tænderne så ud, som var de skovlet op af tandlægens skraldespand og kylet ind i gabet på Paul Potts. Han var lille og rund, kinderne var tykke og hagen dobbelt.
Talentshowets forrige deltagere, et ægtepar i midt-60'erne, hvor manden fløjtede som en fugl, mens konen dansede rundt med et pink tørklæde, var blevet buhet af scenen. Aldrig før havde han været så bange. Hvis man altså så bort fra hver eneste morgen i 11 år, hvor han på vej i skole forberedte sig på de tæsk, klassekammeraterne gavmildt delte ud af. Eller de gange, hvor forældrene slog forbi hinanden og ramte deres søn i hovedet. Eller dengang hvor en fyr fra klassen for sjov råbte ”Paul Potts is dead”, og klassen begyndte at juble.
Han var klar til at føje endnu et nederlag til samlingen, og salen så frem til nedsablingen. Men så udfoldede Paul Potts sin enorme stemme i en fortolkning af Puccinis ”Nessun Dorma”. Dommere og publikum tabte underkæben og fik tårer i øjnene. Efter tyve sekunder brølede salen begejstret, folk klappede af deres egen forbavselse, og Paul Potts blev naturligvis den samlede vinder af talentshowet ”Britain's Got Talent”.
 
Den grimme ælling
H.C. Andersen kunne næppe have skrevet det bedre. Historien om Paul Potts ligner da også en moderne udgave af eventyret om den grimme ælling. Men hvor eventyret slutter, da ællingen bliver til en smuk svane, fortsætter historien om den hårdt prøvede, overvægtige mobiltelefonsælger fra Fishponds ved Bristol i England, der en morgen vågnede op som verdensberømt operasanger.
Debutalbummet ”One Chance” har solgt mere end 4 millioner eksemplarer, og i Danmark var cd'en den mest solgte i 2007 overhovedet. Nu er Paul Potts i Danmark for at promovere sit nye album, ”Passione”. Ifølge ham selv et bedre og mere gennemarbejdet album, der rummer følelser som fortvivlelse, bedrøvelse, håb, kærlighed og glæde.
Det er først og fremmest en følelse af lykke, der har fyldt Paul Potts' liv i de senere år, selvom det føles som en drøm. Ham og hans kone, Julie-Ann kigger ind i mellem stadig hinanden i øjnende, rystende på hovedet: Tænk at det her er sket for os. Det er eventyrligt, og han kan sagtens se parallellen til H.C. Andersens eventyr:
- Jeg tror, at moralen i en historie som ”Den grimme ælling” er, at folk kan overraske én. I de sidste par år har jeg overrasket mig selv og folk omkring mig, for jeg lignede jo ikke ligefrem den arketypiske popstjerne, da jeg troppede op på scenen. Men det sker ikke kun i tv-shows, det sker overalt. Dem som du troede, du kendte, kan pludselig komme op med noget, du aldrig før har set. Livet kan tage nogle vanvittige drejninger, som man ikke ser komme, fordi man hverken har kort eller GPS.
 
Bukser til 20 pund
Pegefingeren hviler tænksomt på hagen. Han ser lidt utilpas ud i sit nålestribede jakkesæt med skjorten og slipset, der løsnes et par gange under seancen. Når han taler, blottes et hvidt, harmonisk tandsæt. Men selvom tænderne og tøjet er nyt, er Paul Potts den samme:
- Jeg er ikke den mest selvsikre person. Det er blevet bedre, men jeg bliver aldrig den selvsikre popstjerne. Jeg er stadig en temmelig almindelig fyr. Og min kone synes stadig, jeg er ligeså irriterende, som jeg altid har været, griner Paul Potts og fortsætter:
- Når jeg i aften har et par timer fri, smider jeg mit forretningstøj og går mig en tur i mine jeans til 20 pund.
Til juli har Paul Potts' nye liv ført ham fem gange rundt om jordkloden. De sidste 30 dage har han besøgt syv forskellige lande. I går aftes kom han til København fra Oberhausen i Tyskland. Konen har opsagt sit job i forsikringsbranchen for at rejse rundt med sin mand. Men hvor konen sover længe, står gemalen tidligt op. Dagen startede med Go' morgen Danmark, fortsætter med en håndfuld journalister og slutter i Go' aften Danmark. På spørgsmålet om, hvorvidt det punkterer drømmen, at skulle fortælle sin historie igen og igen, svarer han lidt undvigende:
- Du skal have budskabet ud, og den eneste måde, du kan gøre det på, er ved at give interviews. Hvis du nogensinde blev træt af at gøre det, er der ingen form for kommunikation. Så det bliver jeg aldrig træt af. Du er nødt til at kommunikere med folk derude, ellers er der ingen, der kender til dig.
 
Erobrer verden
I dag er Paul Potts nået ud i de fjerneste afkroge af verden. Men i de samme kroge er det blevet hvisket, at Paul Potts aldrig ville have solgt så mange plader, hvis ikke det var for hans utrolige livshistorie. Kritikken preller af på den lille tenor:
- Folk siger ”hvad nu hvis?” Men det er et parallelt univers, som vi ikke er en del af. Det er et nemt statement at lave, for man ved det virkelig ikke. Jeg nyder bare at gøre, det jeg gør. Jeg er glad for, at folk nyder, det jeg laver. Mine vigtigste kritikere derude, er dem som køber mine plader og ser mig optræde. Det er dem, jeg virkelig er afhængig af, hvis drømmen skal fortsætte.
I det hele taget nyder han sit nye liv til fulde, for som han siger, er det sjovere at have travlt, end at sidde derhjemme, uden at folk interesserer sig for én. Paul Potts tror aldrig nogensinde, at han kommer til at tage det for givet:
- Ikke mindst på grund af, hvad jeg har været igennem. Min usikkerhed vil altid afholde mig fra at tænke: Det her vil fortsætte for altid. Jeg tager et skridt af gangen. I morgen er en ny dag. Du er nødt til at behandle den, som var det den første og den sidste.
#Alle klichéerne?
Paul Potts slår en høj latter op.
- Sådan har jeg altid levet. Det går helt tilbage til skolen, hvor jeg første gang hørte digtet ”If” skrevet af Rudyard Kipling.
Paul Potts reciterer et par linjer af digtet, der er som skræddersyet til hans historie:
”If you can wait and not be tired by waiting / Or being lied about, don't deal in lies / Or being hated, don't give way to hating...”
I digtet står, at hvis du kan behandle de mennesker, som er onde mod dig, ordentligt, hvis du kan møde triumf og katastrofe ens, og hvis du kan rejse dig, når alt det, du har bygget op, er blevet revet ned, så kan du erobre verden.
 
Teknikken er ikke alt
Paul Potts regner ikke sig selv for noget. Det har han aldrig gjort, og måske er det det, der gør ham så pokkers populær. Folk bliver rørt, når de hører ham synge, også selvom diverse opera-eksperter forbander hans teknik, der i bedste fald er middelmådig. Ifølge dem er han uerfaren, han har ikke kontrol over sin stemme og er i alle henseender en jævn opera-amatør. Paul Potts svarer gerne på kritikken:
- Jeg har slet ikke problemer med ærlig, konstruktiv kritik, men der har været en del lyseslukkere, hvor det måske snarere var udtryk for nogle forsvarsmekanismer. Når det handler om, at jeg ikke har gået på konservatoriet, så står jeg af. Opera og sang generelt handler ikke kun om teknik. Du kunne programmere en computer med den perfekte teknik, de rigtige intoneringer og fraseringer, men ingen ville lytte til det, for det har ingen sjæl. Jeg tror på, at ens historie, det man har været igennem, bliver en del af stemmen.
Og mon ikke historien om mobiltelefonsælgeren, der blev mobbet som barn, deltog i en talentkonkurrence og erobrede den halve verden, vil fortsætte. Folket vil fortsat røres af historien i Paul Potts' enorme stemme. Så ikke et ord om opera-eliten:
- Man behøver ikke være uddannet for at kunne sætte pris på musikken. Som 14-årig lyttede jeg eksempelvis til Tjajkovskijs sjette symfoni, og dengang kunne jeg ikke sige, hvilken tone eller interval den var i, men den første del fik mig altid til at græde. Det vigtigste er, at musikken får folk til at føle.
 
***
 
Blå bog: Paul Potts
Født 1970 i Bristol, England.
Solgte mobiltelefoner i Bridgend Carphone Warehouse i Wales, indtil han i 2007 vandt talentkonkurrencen ”Britain's Got Talent”.
Kort efter sejren udgav han cd'en ”One Chance”, der har solgt mere end fire millioner eksemplarer, og som i 2007 blev det bedst sælgende album i Danmark med mere end 100.000 eksemplarer.
Der gik ni måneder fra Paul Potts havde vundet konkurrencen, til han kvittede han sit job som mobiltelefonsælger. Grunden var først og fremmest, at han ikke rigtigt kunne forstå, hvad der var sket.
Klippet fra Paul Potts' første optræden i ”Britain's Got Talent” er set mere end 65 millioner gange på Youtube.com
Har en universitetsgrad i filosofi, teologi og film fra Plymouth's University College of St Mark & St John.
Han bor i Port Talbot, Wales sammen med sin kone gennem seks år, Julie-Ann. Sidste år var Paul Potts dog på farten i omkring 310 dage.
Paul Potts' andet album, ”Passione”, udkom den 4. maj i Danmark.
 

skrevet d.13 May, 2009

Seneste Interview

- Nogle gange er sundhed at dele en flaske rødvin

Ernæringseksperten Christian Bitz har helt tjek på fedtprocenter, kostfibre og fup og fakta i øvrigt, når det handler om sundhed. Men han er også overbevist om, at ingen bliver lykkelige af at have et fanatisk forhold til mad. For det har han selv haft.

skrevet d.02 Jul, 2010

- Jeg er sygeplejerske helt ind i sjælen

For godt et år siden var hun en magtfuld og markant formand for landets sygeplejersker. I dag er hun en helt almindelig sygeplejerske på Hillerød Sygehus. Og den 56-årige Connie Kruckow er lykkelig for sit karriereskift.

skrevet d.02 Jul, 2010

En skitse af Mew

Som dreng hørte han walkman baglæns for at finde mening i meningsløsheden. I dag er Jonas Bjerre forsanger i Danmarks mest udfordrende rockgruppe. Med deres nye album inviterer Mew endnu en gang indenfor i deres magiske univers. Der, hvor drømme møder virkeligheden, og hvor man begriber noget uden helt at kunne sætte ord på hvad.

skrevet d.12 Aug, 2009

Fingrene væk fra forhuden

Journalist Bente Dalsbæk har, via sit forhold til den muslimsk fødte politiker, Naser Khader, haft omskæring af drenge helt inde på livet. I en ny debatbog lader hun både tilhængere og modstandere komme til orde, men hendes eget standpunkt er klart: Vi må som samfund beslutte, at drenge - ligesom piger - skal beskyttes mod rituelle indgreb i deres kønsdele, indtil de bliver myndige og selv kan bestemme, hvilke mærker, de vil bære rundt på.

skrevet d.16 Jun, 2009

Gå til arkivet